Ofte stillede spørgsmål
Finder du ikke svaret her eller under produkter og systemer, er du velkommen til at kontakte din nærmeste forhandler.
» Spørgsmål om forhold under installation af røgsugersystemet.
» Spørgsmål om forhold efter installation af røgsugersystemet.
Generelt om røgsugerne.
- Hvad er en røgsuger?
- Hvad er fordelen ved en røgsuger?
- Forbedrer en røgsuger min varmeøkonomi?
- Kan jeg selv installere min røgsuger og den valgte styring?
- Hvor kan jeg købe en røgsuger?
- Hvad er en reparationsafbryder?
- Hvordan kan skorstensfejeren rense skorstenen, når der er en røgsuger på toppen?
- Kan røgsugeren falde ned fra skorstenen?
- Kan jeg sænke røgsugeren ned i skorstensåbningen?
- Garanterer røgsugeren, at jeg aldrig får røg i stuen igen?
- Kan en røgsuger ventilere stuen, uden at der er fyret op i pejsen. For eksempel hvis jeg har gæster?
- Hvad er forskellen på den runde (horisontale) og den firkantede (vertikale) røgsuger?
Hvad er en røgsuger?
Med en røgsuger skaber du et røg- og lugtfrit indeklima, når du bruger din brændeovn eller pejs. Røgsugeren monteres på din skorsten og skaber et optimalt træk uanset vejrforhold og beliggenhed.
Optimalt træk i din skorsten sikrer dig en let optænding, genfyring uden at røgen trækkes ind i stuen, optimal forbrænding og at askestøvet ikke flyver ind i stuen.
Du har sikkerhed for, at du altid kan få gang i din brændeovn eller pejs, og det er nu hyggeligere, når man kan bruge tiden med hinanden i stedet for at kæmpe med ildstedet.
Selve røgsugeren er en el-drevet ventilator. Røgsugerens drift reguleres ved hjælp af en styringsenhed.
Hvad er fordelen ved en røgsuger?
Der er mere end én fordel ved at montere en røgsuger på din skorsten:
En røgsuger hjælper ikke kun til et optimalt træk i skorstenen og dermed et røgfrit miljø. Den giver også komfort i form af langt mindre støv og sod på væggene. For eksempel tænder du røgsugeren, når du skal rense pejsen eller brændeovnen – derved undgår du askestøv omkring ildstedet eller i stuen.
![]() |
Hurtig og let optænding Du er garanteret en let optænding uanset beliggenhed, vejrforhold og forhold mellem skorsten og brændeovn. |
![]() |
Ingen røg og lugt Med det rigtige træk i skorstenen får du ikke røg ind i stuen under optænding og genfyring – eller undervejs. På den måde undgår du, at hus og tøj lugter af røg. |
![]() |
Bedre forbrænding og bedre økonomi Med et korrekt træk i skorstenen kan du begrænse dit brug af spjæld – det giver en mere rolig forbrænding. En perfekt forbrænding kan med den rette type brændsel betyde, at du kan spare op til 15 % på brændet. |
![]() |
Sundere indeklima Når alle partikler trækkes ud af huset via skorstenen, giver det et langt sundere indeklima. En tændt røgsuger sørger for, at det fine askestøv suges op gennem skorstenen i stedet for at sprede sig i stuen – både når du har tændt op, og når du rengør ildstedet. |
![]() |
Ekstra ventilation Som en ekstra bonus kan du i varme perioder lade din røgsuger køre om dagen: Så kommer du hjem til et hus, hvor luften er friskere, fordi den har været i bevægelse hele dagen. |
Forbedrer en røgsuger min varmeøkonomi?
En varmebesparelse er ikke generel; den vil variere alt efter dit ildsted og din type brændsel. Men flere test med røgsugeren viser, at du med sikkerhed kan spare op til 15 % på dit forbrug af brændsel.
Kan jeg selv installere min røgsuger og den valgte styring?
Køber du en røgsuger med en trådløs styring (EW40), kan du selv montere og installere. Dog kræver loven, at arbejdet skal udføres af en autoriseret elektriker, hvis du ønsker en ”fast installation”.
Køber du en røgsuger med en ledningsført styring (EFC16, EFC18), kræver loven, at installationen skal udføres af en autoriseret elektriker.
Hvor kan jeg købe en røgsuger?
Brug dette link til at finde din nærmeste forhandler
Hvad er en reparationsafbryder?
Med en reparationsafbryder kan man afbryde strømmen til røgsugeren. Det er en lovpligtig installation – og den skal blandt andet bruges af skorstensfejeren, når han skal rense skorstenen.
Bemærk, at når du køber den trådløse styring (EW40), er reparationsafbryderen (kontakt) en del af den medfølgende power unit.
Hvordan kan skorstensfejeren rense skorstenen, når der er en røgsuger på toppen?
Skorstensfejeren åbner røgsugeren. Overdelen er monteret på hængsler, og dermed er der direkte adgang til skorstenen gennem røgsugerens nederste del. Du eller skorstensfejeren skal altså ikke afmontere røgsugeren.
Kan røgsugeren falde ned fra skorstenen?
Nej, ikke hvis den er monteret rigtigt. Røgsugeren monteres med vinkelbeslag eller en flange, som passer ned i åbningen på skorstenen. Røgsugerens egenvægt sammen med vinkelbeslagene eller flangen holder røgsugeren på plads på toppen af skorstenen selv i kraftigt stormvejr. En stålwire sikrer samtidig, at røgsugeren heller ikke kan falde af, når den åbnes for skorstensfejning eller vedligeholdelse.
Kan jeg sænke røgsugeren ned i skorstensåbningen?
Nej, ikke umiddelbart. Ønsker du sådan en løsning, kræver det individuel rådgivning. Kontakt gerne EXHAUSTO CDT for mere information.
Garanterer røgsugeren, at jeg aldrig får røg i stuen igen?
Ja! Hvis din røgsuger har den korrekte størrelse i forhold til dit ildsted og skorsten, er vi sikre på, at din stue fremover vil være røgfri, når du fyrer op i dit ildsted, mens røgsugeren er tændt.
Kan en røgsuger ventilere stuen, uden at der er fyret op i pejsen. For eksempel når jeg har gæster?
Ja, det kan den. Her er det den styring, du har valgt, som bestemmer, hvordan det gøres. I vejledningerne for styringerne kan du se hvordan. Du finder vej til listen over vejledninger her.
Hvad er forskellen på den runde og den firkantede røgsuger?
Den runde model har vandret afkast af røgen. Det vil sige, at røgen kastes ud til siden. Hvis denne røgsuger sidder tæt på taget, kan der i tidens løb forekomme smuds på taget.
Den firkantede model kaster røgen lodret op i luften, og er derfor velegnet uanset placeringen af røgsugeren i forhold til tag, kip og omgivelser. Når skorstenen er under kip, eller hvis huset har stråtag, anbefaler vi den firkantede model.


















