Flere ildsteder tilsluttet samme skorsten? Intet problem !
Med EXHAUSTO CDT’s røgsugersystem er det muligt at opretholde det nødvendige skorstenstræk uafhængigt af skorstensdimensionen og uafhængigt af antal ildsteder tilsluttet skorstenen.
I Bygningsreglementet defineres en pejs som et åbent ildsted, mens brændeovne og lignende er lukkede ildsteder. Åbne ildsteder (pejse) skal tilsluttes egen skorsten, mens flere lukkede ildsteder godt må tilsluttes samme skorsten. Her gælder dog også, at en almindelig brændeovn ikke må tilsluttes en skorsten, hvis denne også er tilsluttet et gasfyret ildsted på grund af eksplosionsfaren.
Der findes dog mange etageejendomme med lejligheder, hvor brændeovnene ikke kan anvendes, fordi trækket ikke fungerer godt nok. Mange anvender ikke deres ildsted, fordi de har problemer med røgnedslag og dårlig lugt fra brændeovnen. Når der tændes op eller genindfyres, kommer der ofte røg ind i lejligheden. Problemer, som skyldes for dårligt træk i skorstenen.
EXHAUSTO CDT’s røgsugersystem til fælles aftræk fra flere ildsteder består af en røgsuger og en konstanttrykregulering af typen EBC20 samt tilbehør. Når trykket i skorstenen forandrer sig f.eks. i forbindelse med
• at temperaturen i skorstenen stiger eller falder,
• at låge eller spjæld åbnes/lukkes eller
• at vind- og vejrforhold forandres, sørger styringen for at regulere røgsugerens hastighed, så det optimale skorstenstræk altid bibeholdes.
Undertrykket, som skabes i skorstenen, sørger for, at der ikke trænger røg og sodlugt ind i de andre lejligheder, når der fyres op i en eller flere af brændeovnene. Dermed undgår man problemer med røg og sodlugt i lejlighederne, og brændeovnene kan altid anvendes.













